13-07-2018

Danmark fra verdenskrisen til 1945

Dette indlæg skulle have handlet om Danmark fra 1935 til 1955. Men da jeg har engageret mig så meget i det der skete efter verdenskrisen kan jeg slet ikke i dette indlæg uden det bliver alt for langt, komme frem til 1955. Krisen blev jo kaldt en landbrugskrise, hvad det også var, da landbruget led mest under den. Men som jeg også skrev, var det selvforskyldt. For Danmark sikkert var det eneste land med en produktion af fødevarer udover til hjemmemarkedet og havde kun to lande at afsætte den til, England og Tyskland. Og da de undlod at forske i, om denne stigende produktion kunne afsættes til rentable priser, kom landmændene til at arbejde gratis, og nogen betalte sikkert for at arbejde i deres eget landbrug

Krisen var kortvarig

Det undrer mig, at denne reelt korvarige krise er blevet så omtalt. Men det skyldes sikkert, at den ændrede vores økonomi fra meget kraftig inflation under første verdenskrig til deflation, der sikrede, at beskæftigede lønmodtagere fuldt ud bevarede reallønnen. Men efter 1932 ændredes alt, landmændene begyndte at tjene penge, der skyldes, at allerede i 1935 var den animalske produktion faldet med 19 pct. Men i løbende priser steg de 44 pct., i faste priser 31 pct., direkte for svin henholdsvis 214 pct. og 94 pct.

I 1933 fik vi Kanslergadeforliget, første skud på velfærdssamfundet. Men det skete slet ikke i Folketinget, men i Staunings private bolig. V og K politikerne i Folketinget og landbrugets politiske ledere, var bekymrede over de stigende sociale udgifter. Dette forlig medførte en så alvorlig økonomisk krise, for deres liberale holdning var at holde de offentlige udgifter i ro.

Der var dog landmænd, der bakkede dette forlig op. Den nydannede organisation landbrugernes sammenslutning, LS der ganske vist var påvirket af den tyske nationalsocialisme, men om dem er der noget interessant, hvad angår finanssystemet. Jeg havde for 25- 30 år siden en lille bog, der desværre er blevet borte for mig, og kan ikke engang huske navnet på den, det er derfor ikke nemt at få fat i den igen. Jeg mener dog, det var gennem JAK. (Jord, Arbejde og Kapital). Jeg kan dog huske noget om, at Hitler var glødende modstander af rentesystemet, og jeg er tilbøjelig til at tro, at denne holdning fik han af en fra Danmark ved et politisk møde i Tyskland. Men han var jo ret snu, og havde som andre politikere en holdning til man tager en anden. Og hans modstand mod rentesystemet, kom ikke. før han i 1933 havde fået diktatorisk fuldmagt over Tyskland, for han var ludfattig, og skulle have økonomisk hjælp til sine valgkampe for at blive valgt, hvilket han fik af bankerne, den tyske industri og Henry Ford i Amerika.

Men en kendsgerning er det, at al verdenshistorie viser, at Tyskland, grundet de store krigsskadeerstatninger var hårdest påvirket af verdenskrisen, men straks nationalsocialismen havde fået magten i Tyskland, kom en økonomisk vækst så hurtigt som måske heller aldrig tidligere set i noget andet land.

Der blev omgående sat investeringer i gang, ledige kom i arbejde, og de sociale forhold blev forbedret, produktionen af folkevognen begyndte, der blev anlagt motorveje. Hitler mente, at alle arbejdere, skulle have en lille bil at køre i, der blev bygget mange sommerhuse langs Østersøen, og denne vækst i både det offentlige og private forbrug, blev ikke finansieret ved optagelse af udenlandske lån, men af statslån. Det kunne jo ligeså godt have været kaldt en samfundsbank, som JAK ville kalde det,

Al det har jeg hørt af efterkommere af nogen opvokset i det sønderjyske under Tyskland, som efter de i 1920 havde stemt sig hjem til Danmark, men bevaret kontakten til bekendte i Tyskland. Særlig en hvis forældre var født og opvokset i det sønderjyske men stemt sig hjem til Danmark i 1920 men bevaret kontakten til mange syd for grænsen, har jeg haft megen kontakt med i mange år. Dog ikke de sidste par år, men jeg har nu for et par dage siden forsøgt at få kontakt med ham igen, om det jeg her skriver men det er ikke lykkedes. Men han hjalp mig med at få fat i en kronik fra det kongelige bibliotek skrevet af nationaløkonom Jørgen Pedersen som jeg vil sætte ind på Facebook men nu han mener ikke pengemagten og finansmarkederne skal styre os

Den fundamentale fejltagelse ligger deri, at man går ud fra, at man behøver hvad man kalder kapital d. v. s. opsparede penge for at bygge broer, fabrikker, huse, landeveje eller fæstninger. Det man skal bruge er arbejdskraft og råstoffer. Så længe et land har ledig arbejdskraft og der inden for landets grænser er råstoffer eller disse kan skaffes fra udlandet i bytte med arbejdsprodukter, kræves ingen forudgående ”opsparing” eller lån fra udlandet

Når jeg sætter denne kronik på Facebook, vil i se, den passer godt til den vækst, der skete i Tyskland efter 1933. Derfor er spørgsmålet jo, om ikke det var disse investeringer uden rentebetalinger til finansmarkederne, der skabte den økonomiske vækst i Tyskland. Det er ganske vist en almindelig opfattelse, at det var oprustningen, men den begyndte jo ikke rigtig før en tre fire år efter nationalsocialisterne var kommet til i 1933. Alt tyder på, at Hitler og Jørgen Pedersen uden kendskab til hinanden havde samme holdning til økonomi og vareproduktion, at det er arbejdskraftens adgang til råstoffer, og ikke den holdning finansfolkene i finansmarkederne har, at kun opsparede penge med rentebetaling kan skabe vækst, disse to modsatte holdninger er aldrig kommet til debat.

Bestod Hitler af to personer

Da det ikke kan benægtes, at den økonomiske vækst i Tyskland på så få år, fra fattigdom for rigtig mange til at være blandt Europas mest velstående lande, også med sociale velfærdsgoder, kom fra nationalsocialismen, hvor Hitler må have været den ledende, og næppe nogen anden diktator i verden, har i så høj grad på fuld demokratisk vis været valgt af folket. Ikke mærkeligt, at han straks blev afholdt helt modsat dem, der startede revolutionen i Rusland, og skabte kommunismen, nemlig Lenin og Trotsky. De blev faktisk direkte hyret og finansieret til denne opgave, af Rockefellerne, Rotschild, og jøden Paul Varburg i Tyskland.

Alt viser, Hitler som en politisk leder der skabte velstand og gode sociale forhold. Men hans start på Anden Verdenskrig, viste den anden side af ham, en psykopat krigsliderlig og magtbegærlig person, der oprettede Frygtelige umenneskelige koncentrationslejre for politiske modstandere og var med til at lægge store dele af verden i ruiner. For krigen mellem USA og Japan var næppe kommet uden krigen i Europa.

Men der er næppe tvivl om, at han fra første færd havde fuld opbakning fra det tyske folk til at starte denne krig, trods det, at de fleste tyske mænd i 45-50 års alderen havde oplevet krigshelvedet i skyttegravene under Første Verdenskrig. Og at han endte sit liv ved at begå selvmord og blive brændt, har jeg mange gange tvivlet på, for jeg har altid og sikkert tidligere end de fleste læst den daglige avis og lyttet godt efter når voksne talte om tidens problemer. Jeg kan derfor godt huske, at Hitler havde planer om fra Afrika at sende tyske soldater over Atlanten til Argentina, hans forbundsfælle i Sydamerika, men kunne ikke afse soldater til det. Og jeg har tænkt meget over om det i virkeligheden ikke var lykkedes ham at flygte til Argentina, og min antagelse blev bekræftet, da en englænder en aften i tv viste, det hus han havde boet i, og hvor han døde i 1971 som 81-årig. Flugten skulle være sket en af de allersidste dage i krigen med en ubåd til en ø i Atlanten, sikkert Falklandsøerne, der er argentinske, og der skulle han være blevet afhentet af et argentinsk militærfly.