28-02-2018

Indvandringen i Danmark

Alle i blå blok mener, at flygtninge og indvandrere er ved at ruinere os, den politiske venstrefløj mener dog at vi blandt verdens rigeste lande, har råd til at hjælpe de fattige og fordrevne flygtninge, hvilket jeg også mener, er rigtigt. Men desværre foretager den politiske venstrefløj ikke en konkret forskning i flygtninge og indvandring, for med den at sætte blå blok på plads.

Med kilde Danmarks statistik tabel FOLK2 har jeg forsket i indvandringen fra 1980 til 2017 fra alle verden lande, kun få øer i Stillehavet og Australien har jeg ikke med, da der næsten ingen var. Denne tabel sammen med lidt studier i tiårsoversigten 1985 viser, at der fra 1973 til 1980 reelt ikke var flygtninge og indvandring til Danmark.

Jeg vil nu lige nævne de lande hvor de fleste flygtninge kommer fra og sikkert nok de fleste er muslimer: Afghanistan, Pakistan, Iran, Irak, Syrien, Libanon og Somalia i Afrika. Fra disse lande var der i 1980. 8.645. 0,21 pct. af befolkningen, men Glistrup mente, at Danmark var i fare for at blive et muslimsk land, og antal flygtninge og indvandrere fra både Afrika og Asien, øgedes kun lidt indtil 1993, Da var der 29.880 0,27 pct. af befolkningen, og de første tre fire år var det faktisk kun Flygtninge fra Balkanlandene grundet borgerkrigene i disse lande, der også til dels var religionskrige, for det stammer jo tillbage til det osmanniske rige, skabt i 1299 af muslimer.

Baggrunden for flygtninge og indvandring fra de nævnte 7 lande viser, at det kommer af krige først Iran Irakkrigen, der begyndte i august 1980 og sluttede i september 1988. De begyndte først at komme fra Iran, og blandt dem en af mine bedste venner, jeg var dengang aktiv i Retsforbundet, hvor han grundet partiets holdning til flygtninge havde henvendt sig, for at få lidt mere oplysning. Jeg blev så opfordret til at besøge ham, hvilket jeg straks gjorde. Han boede i en kollegielejlighed på Jelling seminarium, og jeg glemmer ikke den modtagelse jeg fik, og inden jeg gik, sagde han næste gang du kommer, skal du tage familien med, og han fulgte mig til alle politiske møder, og han havde vist kun været her i et halvt år, inden han på aktivitetshuset i Vejle hjalp andre iranere med at lære dansk. Han fortalte mig også en gang, at når der fejredes jul i Danmark, var hans problem ikke, hvad han så skulle foretage sig, men hvilken familie han skulle vælge, blandt de mange, der havde inviteret ham

Desværre mistede jeg forbindelsen til ham i 1990. Jeg ved dog han flyttede til Ikast og begyndte vist at læse til Social- og sundhedshjælper, men det kan jo godt tænkes, han har mødt en dansk pige, som han er blevet gift med, og har stiftet familie, for han vil være enhver svigemors ønskedrøm. Og så tænker han ikke på mig mere, men han ved hvor jeg bor, og kan heller ikke være i tvivl om, at han vil blive budt velkommen, hvis han en dag ringede på dørklokken, og måske havde sin familie med.

Jeg har forsøgt at finde ham først på kommunekontoret i Ikast, men det var de ikke villige til, og forsøgt gennem en iransk forening, der heller ikke lykkedes, men nu vil jeg lige oplyse , at han hedder Farsin jeg er ikke sikker på efternavnet, men tror det var Kalek skulle nogen af jer have det mindste kendskab til en iraner med det navn, så meddel mig det, han skal nu være ca 50 år.

Men nu nok om denne iraner. Over Google har jeg arbejdet med at finde lidt oplysninger om baggrunden for krigene i mellemøsten, og det interessante er, at disse krige altid startes af politiske magthavere valgt af folket, men under Iran-Irak krigen støttede USA Irak med våben, skønt de vidste, Irak brugte giftgas mod de iranske soldater. Jeg vil dog ikke påstå, at USA sammen med andet krigsmateriel leverede giftgassen, men rederiet AP MØLLER tjente milliarder af dollar på denne krig, ved transport af krigsmateriel fra USA, dog ikke kun ved denne krig, men ved alle krige, har transporten af krigsmateriel været blandt de vigtigste kilder til formuen.

USA støttede dog ikke Irak fordi de var glad for Saddam Hussein, for han nationaliserede olien, men hvem andre skulle dog bestemme over den irakiske olie end Irak selv. At de støttede Irak skyldtes, at de frygtede Iran ville besætte både Kuvait og Saudiarabien, og så komme til at styre olieproduktionen i mellemøsten.

Og krigene i Afghanistan er mere end noget andet skabt af geografiske interesser og olien. At Rusland i 1979 angreb Afghanistan, var da udelukkende for at få adgang til den persiske golf, og det ønskede USA ikke, derfor støttede de Afghanistan med alt i moderne våben og missiler, og trænede afghanske soldate. Og Taliban har selv udtalt, at de kun kunne få magten i Afghanistan ved hjælp af Saudiarabien og USA.

Og USA ønskede også at skabe en olieledning fra Turkmenistan til Pakistan og dermed reelt til Indien, og dermed styre olieproduktionen i store olierige områder, hvad de blot ikke ønsker skal v ære muligt for andre lande. Men tænk nu engang over det, at disse politiske magtmennesker, der starter alle krige er demokratisk valgt af folkestyre, men støttet af enorme kapitalinteresser, også Hitler var demokratisk valgt af det tyske folk. Kun et politisk parti og ideologi er kommet til magten uden at være folkevalgt, og det er kommunismen, læs den Amerikanske journalist og forfatter Gary Allens bog,” ingen tør kalde det sammensværgelse på internettet den kan også fås på de større biblioteker, den står dog ikke fremme på hylderne, jeg slutter derfor nu med det afsnit af bogen.

De fleste mennesker i dag tror, at opbakningen til kommunisterne ved at de var i stand til bag sig at samle det russiske folks sympati og frustration og dets had til den russiske zars tyranni. Dette er ganske at ignorere historien om, hvad der virkelig skete. Mens næsten alle husker, at Den bolsjevikiske Revolution fandt sted i november 1917, ved de færreste, at zaren havde abdiceret (trådt tilbage) syv måneder tidligere - i marts. Da zar Nicolaj II abdicerede, blev en provisorisk regering oprettet af prins Lvov, som ønskede at skabe en russisk regering efter vestligt mønster. Men, desværre, banede Lov-regeringen vej for Kerensky-regimet. Kerensky, en såkaldt demokratisk socialist, ledede et forretningsministerium for kommunisterne. Han holdt krigen gående mod Tyskland og de andre Centralmagter, men han udstedte en generel amnesti for kommunister og andre revolutionære, hvoraf mange var gået i eksil efter den mislykkede Røde Revolution i 1905. Hjem til Moder Rusland kom nu 250.000 trofaste revolutionære, og Kerensky's egen regerings skæbne var dermed beseglet.

I Sovjetunionen, som i alle kommunistiske lande (eller som de selv kalder sig - de socialistiske lande), er magten ikke kommet i kommunisternes hænder, fordi de undertrykte masser ville det sådan. Magten er kommet ovenfra og ned i hvert eneste tilfælde. Lad os kort rekonstruere trinene i den kommunistiske magtovertagelse.

Året er 1917. De Allierede kæmper mod Centralmagterne. De Allierede er Rusland, Det britiske Imperium, Frankrig og i april 1917 - De forenede Stater. I marts 1917 satte dygtige planlæggere kræfter i gang fo at tvinge zar Nikolaj II til at abdicere. Dette gjorde han under pres fra De Allierede og efter svære oprør i zarens hovedstad, Petrograd; oprør, forårsaget af sammenbrud i transportsystemet, som afskar byen fra fødevareforsyninger og medførte lukning af fabrikker.

Men hvor var Lenin og Trotsky, da dette fandt sted? Lenin var i Schweiz og havde været der siden 1905, da han måtte gå i eksil efter at have forsøgt at vælte zaren med den mislykkede kommunistiske revolution samme år. Trotsky var Ansat på en kommunistisk avis i den østlige ende af New York City. Bolschevikerne udgjorde ikke nogen synlig politisk fare, da zaren abdicerede. Og de kom til magten - ikke fordi Ruslands undertrykte masser ønskede dem tilbage, men fordi meget indflydelsesrige mænd i Europa og i De forenede Stater sendte dem ind.

Lenin blev sendt tværs igennem det krigshærgede Europa med det famøse »forseglede tog«. Med sig havde Lenin mellem 5 og 6 millioner dollars i guld. Alt arrangeret af Den tyske Højkommando og Max Warburg, gennem en anden rig og livslang socialist ved navn Alexander Helphand, alias »Parvus«. Da Trotsky forlod New York om bord på S.S. Christiania den 27. marts, 1917, sammen med sit følge på 275 revolutionære, var den første havn, de nåede, Halifax, Nova Scotia (Canada). Her pågreb canadierne Trotsky og hans penge og opbevarede begge. Dette var for den canadiske regering en logisk handling, da Trotsky flere gange havde udtalt, at hvis han kom til magten i Rusland, ville han stoppe, »den imperialistiske krig«, og bede om separat-fred med Tyskland. Dette ville frigøre millioner af tyske tropper til vestfronten, hvor de kunne dræbe canadiere. Så Trotsky måtte vente i et canadisk fængsel - i fem dage. Så lagde englænderne (gennem den fremtidige Kuhn, Loeb-partner, Sir William Wiseman) og De forenede Stater (gennem ingen andre end den allestedsnærværende »oberst« House) pludselig pres på den canadiske regering. Og - på trods af den kendsgerning, at vi nu var i krig - sagde, de med så få ord: »Lad Trotsky gå«. Således tog Trotsky, med et amerikansk pas, tilbage og mødte Lenin. Og i november var de ved hjælp af bestikkelse, snyd, brutalitet og bedrageri klar (ikke til at samle masserne om deres sag, men) til at hyre tilstrækkeligt mange bøller og slutte tilstrækkeligt mange aftaler til, at de via et kanonløb kunne gennemføre, hvad Lenin kaldte »Al magt til sovjetterne«. De fik magten ved blot at bemægtige sig en håndfuld nøglebyer. Faktisk skete den bolsjevikiske Revolution kun i- Petrograd. Det ville svare til, at hele U.S.A. blev kommunistisk, fordi en kommunistisk ledet pøbel bemægtigede sig Washington D.C. Det varede flere år, før de fik magt over hele Rusland.

Om et par dage sender jeg oplysninger om hvordan Lars Løkke og Pia Kjærsgaard, og flertallet af betydende danske politikere, har medvirket til at skabe det Afghanistan vi i dag fører krig imod.