07-11-2017

Landboreformerne skabte Danmark indtil midten af 60’erne

At landboreformerne i 1788 skabte Danmark indtil midten af 60’erne kan ikke benægtes. Og det hedder sig jo, at de blev lavet af den unge kronprins Frederik, hvilket formelt er rigtig. Men at reformerne kom i 1788, og dette år blev underskrevet af kronprins Frederik skyldes, at grundet enevælden var den unge kronprins kongemagtens repræsentant, efter at han ved statskuppet i 1784, reelt havde afsat sin far, og dermed banet vejen for den Bernstof, Rewentlov, Schimmelmannske kreds af reformivrige godsejere.

Det var fremsynede godsejere, der begyndte ophævelsen af både hoveriet og stavnsbåndet, men sikkert også haft stor betydning i hele oplysningstiden efter 1750, og dermed for Danmarks udvikling efter reformerne, men, ikke alle fik deres frihed. Det har sikkert været sådan, at kun dem med de største og bedste fæstegårde før reformerne, økonomisk kunne klare at blive Selvejere kom ind i gårdejerstanden, der skabte store sociale skel mellem dem og husmændene.

Og skabte en social struktur i landbruget, baseret mod de frie markedskræfter. Det vigtigste sociale skel gik mellem dem, der hyrede lønarbejdere, og dem som måtte tjene til livet ved lønarbejde. Til den første kategori hørte godsejere og gårdejere. Til den sidste kategori hørte husmænd, landarbejdere og landsbyerhverv.

En husmand var en landarbejder, der lejede et hus på arbejdsgiverens bedrift, eller en lønarbejder, der ejede en lille bedrift.

Indtil udstykningerne fra godser til husmandsbrug i 1919, var lovgivningen orienteret mod at bevare den skæve jordfordeling. Det store udbud af arbejdskraft trykkede lønnen med det resultat, at husmænd og landarbejdere ikke fik del i gårdmændenes voksende velstand. I 1800-tallets sidste årtier flyttede fattige landboere i titusindvis til byerne og fandt arbejde i den nye industri, eller udvandrede til Amerika.

Identitetsdannelse og organisering

Fra omkring 1840 blev gårdmændene en selvbevidst magtfaktor i dansk politik, hvorimod husmændene forblev uorganiserede og uden indflydelse, og vedtagelsen af Grundloven i 1849 ændrede ikke på dette forhold. Og da landbruget på dette tidspunkt var det helt dominerende erhverv, var det reelt godsejere og gårdmænd, der på alle områder styrede Danmark. Ikke før 1871 da Socialdemokratiet og fagforeningerne dannedes fik de en politisk modvægt. Men, der var noget på vej ligeså vigtig som landboreformerne, der skabte en politisk udvikling, hvor ikke kun godsejere og gårdmænd styrede Danmark.

Andelsbevægelsen

Den almindelige opfattelse er vel nok, at Danmark skulle have været det første land i verden, der skabte andelsbevægelsen. Sådan rent formelt er det sikkert rigtig. Men lidt historisk viser det sig, at tankerne om noget fælles opstod i England på samme tid som vores landboreformer, dog uden relation til hinanden. At andelsmejeriet i Hjedding i 1882 var det første andelsmejeri i verden er sikkert rigtig, men ikke, at det var det eneste for der var en del herregårdsmejerier, der blev benyttet og styret af godsejere og gårdmænd til fremstilling af smør.

Men de kunne naturligvis se, at med den opbakning til andelsbevægelsen, der også kom fra gårdmandsstanden, kunne mejerier med så få leverandører og dermed lille mængde mælk ikke klare sig, og dermed var vejen banet for en voldsom vækst i andelsmejerierne, hvor det er antal hoveder og ikke høveder, der tæller ved generalforsamlingen.

At andelsbevægelsen ændrede den politiske udvikling i Danmark, kan der ikke være tvivl om, men hvad skabte baggrunden for andelsbevægelsen, og det, at den begyndte i landbruget? Mon ikke det var alt det, der var sket i hundredåret siden landboreformerne. Før den tid var bønderne faktisk trælle og slaver for herremanden, og borgerskabet i byerne havde også langt større betydning i samfundet end den trælbundne bonde.

Det, at det øgede selveje i landbruget, øgede landbrugets produktion og eksport og skabte dermed basis for alle andre erhverv og arbejdspladser. Og generelt for den økonomiske vækst, der i disse 100 år var sket i samfundet, medførte, at det også blev påvirket af det, der kan kaldes selve tidsånden, som fik stor politisk betydning. Men netop den, skabtes vel også af landbruget.

I disse 100 år skabtes der i alle erhverv organisationer og foreninger, jeg vil ikke sige, de alle var egennyttige med økonomiske formål, men et led i opbygning af en kultur i Danmark. Og det er næppe forkert, at sige den grundtvigske folkehøjskole her har haft betydning, måske ikke direkte men indirekte. Og her må der så gås tilbage til landbruget igen. For højskoleelever den gang har næsten alle været fra landbruget og sønner af gårdmænd.

Og landbo- og husmandsforeninger stiftedes heller ikke med egennyttige økonomiske formål, men med det formål at øge landbrugets produktion, produktivitet og eksport, dengang virkelig til gavn for hele samfundet.

Ved indgangen til 1900-tallet sker der også noget politisk, partiet Venstre der allerede i 1872 var blevet stiftet, men i midten af 80’erne syntes mange af deres medlemmer og vælgere, at partiet var gået for langt mod højre. De brød derfor med partiet, det blev baggrunden for, at Det Radikale Venstre stiftedes i 1905. Det medførte, at en stadig større andel af befolkningen fik politisk indflydelse. Partiet blev et parti der vel nok allermest arbejdede for husmændene. Det store landbrugs hidtil store politiske indflydelse blev brudt.

Næste gang om udstykningen statshusmandsbrugene og jordrentelovene i 1919, og 30’ernes verdenskrise, og landbruget indtil 1955 hvor landbruget selv med stigende gæld begynder at ødelægge selvejet.