31-10-2017

Ændring af landbrugsloven pr. 1. januar 2015

Formålet med loven er en modernisering af landbrugsloven ved at forbedre muligheden for at investere i landbrugserhvervet, og derved gøre det nemmere for landmændene at tiltrække kapital (er det ikke =øget gæld) til bl.a. køb og videreudvikling af landbrugsbedrifter. Før lovændringen var det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse over deres investering, (investorer har da aldrig hidtil haft indflydelse på gårdens drift), hvilket virkede hæmmende for kapitaltilførslen til det trængte erhverv. Lovændringen giver en udvidet adgang for selskaber fonde m.v. til at købe landbrugsejendomme, og samtidig er reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophævet.

Selskabers køb af landbrugsejendomme

Lovregulerede kapitalselskaber kan nu købe landbrugsejendomme uden tilladelse. Med afskaffelse af kravet om en landmand med bestemmende indflydelse i ledelsen af selskabet, er der gjort op med besværlige og ugennemsigtige selskabskonstruktioner. Investorer og ejere kan nu få fuld indflydelse i, hvordan landbruget drives. (I Mens banker og kreditforeninger, finansierede, var det overladt til landmanden). De politikere, der skabte denne lov må jo mene, at investorer helt uden kendskab til landbrug, skulle være bedre til at drive gården end den uddannede landmand.

En kapitalstærk investor, f.eks. en pensionskasse eller investeringsfond, kan efter lovændringen erhverve en eller flere landbrugsejendomme, og eventuelt bortforpagte bedriften til en landmand, der mangler kapital til at etablere sig som landmand.

(Intet kan være mere falsk end påstanden om kapitalmangel er lig med mangel på gæld. For landbruget har siden 1992 øget gælden = kapitaltilførsel fra113 mia. til 395 mia. kr. 249 pct. Det skulle da så have medført øget produktion, men produktionen af animalske varer i mio. kg viser noget interessant. Fra 1972 til 1992 øges den med 650 mio. kg fra 1.626 mio. til 2.264 mio. 638 mio.F kg 39 pct. men gælden øgedes i disse 20 år kun med 85 mia. kr. Men fra 1992 til 2016 er produktionen kun øget med 188 mio. kg 8 pct. Men gælden øgedes med 249 pct. og værdien af produktionen i DK faldt med 8 pct. 1,86 mia. kr.)

Jeg har også set lidt på investeringer i landbruget. Mon ikke de fleste når de ser disse store bygninger traktorer og maskiner tænker, det er jo basis for landbrugets gæld. Men i statistikbanken har jeg fundet frem til landbrugets investeringer siden 1975. Det år var nettoinvesteringerne på 405 mio. kr. men da der for mange af årene var et minustegn, lagde jeg alle årene sammen, og så kom der et minus i nettoinvesteringerne over alle 40 år på 13 mia. kr. Jeg har så set lidt på bruttoinvesteringer og afskrivninger, og det viser, at afskrivningerne er betydeligt over bruttoinvesteringerne, jeg vil dog lige have en snak med Karsten Larsen om det, inden jeg sætter tal på, men jeg er bestemt tilbøjelig til at tro, det jeg har fundet frem til, er rigtig.)

Selvejet

Lovændringen ændrer ikke ved selvejet, men åbner op for, at andre former for ejerskab kan komme i spil, så muligheden for at tiltrække kapital (= gæld) til det danske landbrug forbedres. Selvejet er ikke nødvendigvis den bedste ejerform til alle bedrifter og for alle landmænd, bl.a. fordi udviklingen går mod de meget store bedrifter, der med fordel kan organiseres med et selskab som ejer.

(Der har siden 1992 ikke været købt en ha landbrugsjord ud fra det synspunkt, at mere jord skulle kunne øge indtjeningen, for med 400 pct. stigning i jordpriserne og et prisfald på animalske varer på 24 pct. årenes priser, i faste priser en stigning i jordpriserne på 260 pct. og et prisfald på animalske varer på 40 pct. Al køb af landbrugsjord har i disse 24 år kun været baseret på forventninger til fortsatte prisstigninger og belåning.

Nu lidt om udlændinges opkøb af vores landbrug:

»Dansk jord er ved at blive en Business. Flere investorer ser fordelen i at få tre procent i rente ved at købe dansk jord og udleje den, i stedet for at skulle af med en halv procent for at have pengene stående i en bank,« siger ejendomsmægler Henrik Kristensen

På det seneste har han haft henvendelser fra blandt andet tyske, engelske, irske, hollandske, mellemøstlige og kinesiske investorer og fra flere danske investorer uden for landbruget, der gerne vil sprede deres investeringer. I landbrug, Tyskland, England, Irland, Holland, Frankrig, Spanien, Portugal, Mellemøsten, Kina, Argentina og mange flere.

(Det vil sige politikere, der har medvirket til denne lov, at investorer totalt selv bestemmer, hvad landbrugsjorden skal bruges til, må jo mene, at selv dem i mellemøsten som vi fører krig med. hvad enten det er Shia- eller Sunnimuslimer, skulle være bedre til at drive landbrug i Danmark end uddannede danske landmænd.)

Også i Europaparlamentet har der været debat om ikke denne liberalisering af landbrugsjorden, hvor kun pengene kommer til at bestemme, hvem der skal dyrke den EVT, slet ikke dyrkes kan føre til mangel på fødevarer. Jeg vil ikke påstå, at alle investorer uden for landbruget hvad enten det er danske eller udlændinge vil lade jorden ligge brak. 0g kun vente på værdistigninger, men de har ret til det, og mange ville de sidste 24 år have tjent mere ved ikke at dyrke den, men skulle en sådan tendens vise sig vil regeringen naturligvis gribe ind, men kan den det for dem, der har købt efter gældende dansk lov, uden det er et indgreb i den private ejendomsret.