02-10-2017

Hvorfor svag vækst i BNP?

Nu har jeg fulgt ret godt med i debatten om finansloven. Og det var jo helt tydeligt, at ingen af ordførerne for de tre regeringspartier kunne gå på talerstolen uden at bruge ordene vi har verdens største offentlige sektor, og betaler verdens højeste skatter, og betaler verdens højeste overførselsindkomster til folk, der ikke er i arbejde.

Det hele er sikkert rigtig, men de glemte noget meget væsentligt, at kun et land i EU har et højere BNP pr. indbygger end Danmark, og det er Luxembourg, der tjener godt ved at være skattely for dem, der vil have naboen til at betale deres skat, men her i landet er der 926 danskere, der bor i udlandet med en skattegæld på 4 mia. kr. Det giver 4.319.654,43 kr. til hver af dem.

Og ud over de 926 er der jo mange andre med offentlig gæld, men trods det er de offentlige udgifter reelt ikke steget siden 1994, da vi var kommet over Schlüters kartoffelkur. Jeg beregner det pr. skatteyder, hvilket er det mest rigtige, og det giver sådan nogen dejlige, små letforståelige tal. Det var i 1994. 122.652 kr. Fortsat i 1994 priser var det i 2016.131.759 kr. en stigning på 7,42 pct. Årligt er stigning 0,33 pct. Aldrig tidligere har der i 22 år været en så lille stigning.

Og selve udgiftstrykket i pct. af BNP var i 1982 52,8 pct. og i 2016, 49,6 pct. Og det offentlige forbrug i pct. af det samlede forbrug var 34,3 pct. mod 34,9 pct. i 2016. Og i pct. af produktion i alt der kommer fra den private sektor var det i 1975 14,6 pct. og i 2016 14,8 pct.

Skatter og afgifter har jeg beregnet fra år 2000 til 2016 men fortsat i faste 1994 priser.  I procentvis stigning skal det blive det samme. I 2000 var skatter og afgifter pr. skatteyder så 118.591 kr., i 2016 123.031 kr. Det er en stigning på 3,7 pct. Den årlige stigning er 0,2 pct., og det er heller aldrig tidligere set.

Men sammen med denne til dels mikroskopiske stigning i offentlige udgifter, skatter og afgifter de sidste 22 år, har vi sikkert haft den hidtil største stigning i de ydelser vi modtager fra den offentlige sektor. Der er blevet 50.000 flere over 80 år, hvoraf mange har brug for hjælp. 230.000 flere udskrevne fra hospitalerne, af antal børn i daginstitutioner er der blevet 190.000 flere, under uddannelse efter folkeskolen 60.000 flere end i 1994. Men af offentligt beskæftigede til at udføre disse stærkt øgede ydelser. er der nu per 1.000 indbyggere 118. I 1987 var der 117, altså reelt ingen stigning i 30 år, og lønudgifterne til dem i pct. af BNP er 19.8.

Jeg ved ikke hvordan de beregner produktiviteten i den offentlige sektor, men på basis af disse kendsgerninger, alt med kilde offentlige finanser Danmarks Statistik, kan jeg ikke se andet, end en endog meget stærkt stigende produktivitet og den begyndte under en socialdemokratisk ledet regering.

Jeg vil nu i kommende indlæg tage fat på alle områder af den offentlige sektor og påvise, stærkt aftagende stigning i udgifterne i særdeleshed, i lønudgifterne til ansatte, sammen med stærkt stigende ydelser fra den offentlige sektor. Det er da en samfundsøkonomisk udvikling, der lige skulle passe blå blok.

Men den svage stigning BNP skyldes da netop, at der er blevet fyret ca. 35.000 i den offentlige sektor, og bliver de ikke straks ansat i den private sektor, så mister de købekraft, der medfører faldende omsætning og indtjening og beskæftigelse i de private erhverv, for alle forretninger sælger da ligeså gerne til en offentlig ansat som en ansat i den private sektor. Og faldende ydelser til kontanthjælp og dagpenge medfører også faldende indtjening i den private sektor. Det er derfor reelt alle disse besparelser, som blå blok arbejder for, der har været skyld i den lave vækst i BNP siden 2009.