14-09-2017

Mere vareproduktion og beskæftigelse. Forbrug og globalisering vil medføre klimaflygtninge

At de naturkatastrofer vi for tiden ser er en følge af en CO2-udledning, langt større end hvad planterne og verdenshavene kan absorbere, kan vist ikke bortforklares. Men CO2-udledning kommer jo af al det, vi skaber ved arbejde og produktion, hvad enten det er positivt eller negativt.

Men nu har jeg fulgt ret godt med i debatten om finansloven, og ved i TV at se de naturkatastrofer i Houston og De Caribiske øer. Og nu ligeledes Florida og de fattige lande i Sydøstasien Nepal og Bangladesh. På internettet har jeg set hvorfra de største udledninger af CO2 kommer:

Fra fossile brændstoffer og cement 32,5 mia. tons

Fra dyr og mennesker 15,8 mia. tons

Afbrænding af skov 3,3 mia. tons

Det er i alt 51,3 mia. tons, men mon ikke, der er noget, der ikke er medregnet? Hvor meget CO2 udledes der ved produktion af krigsmateriel, og de krige der føres, og hvor meget er der udledt ved Mærsk McKinney Møllers transport af våben fra USA til mellemøsten? Og hvor meget skal der udledes ved genopbygning af byer i mellemøsten, lagt i ruiner af bomber fra fly i luften og fra artilleri på landjorden?

Af CO2skulle verdenshavene optage 9,5 mia. tons og planterne 10.6 mia. tons, i alt 20,1 mia. tons mod at der udledes 51,3 mia. tons der er altså ikke balance i CO2-regnskabet.

 

På internettet er der søjler, der viser hvilke lande, der skaber denne ubalance, og det er de velhavende lande og ikke Bangladesh og Nepal, der netop er hårdt ramt af de naturkatastrofer, der skabes af de velhavende landes produktion og forbrug.

Men trods disse kendsgerninger taler de tre regeringspartier kun om behovet for stigende velstand og økonomisk vækst. Dem i Houston, på de Caribiske øer og nu også i Florida, der ved disse naturkatastrofer, skabt ved en produktion og forbrug, der medfører CO2-udledning, der langt overstiger, hvad verdenshavene og planterne optager, har fået alt ødelagt. De taler næppe om behovet for økonomisk vækst. For dem gælder det om at redde sig selv.

Under debatten om finansloven har der også været debat om hvilke biler, der udleder mest CO2. Men ingen debat om, hvor meget CO2, der udledes ved globaliseringen, den omfattende transport over verdenshavene. Men da alle verdens råstoffer ikke er lige fordelt over alle lande, kan transport over verdenshavene ikke undgås. Men jeg har lige læst, at alene Mærk-koncernens 1.000 skibe udleder 34 mio. tons CO2, og udledning i alt fra Danmark er 38 mio. tons, og skibstrafikken er ikke medregnet. Det viser, at skibstrafiklen over verdenshavene er den værste udleder af CO2.

Jeg har lige på internettet fundet frem til 3-4 økonomer, der stiller spørgsmål ved globaliseringen, hvor flere og flere varer flyttes rundt på kloden og det internationale transportarbejde, hvor transporterede ton varer pr. km vokser og vokser. Udviklingen giver store økonomiske muligheder for Danmark og mange andre lande, men globalt set har den øgede internationale samhandel en markant skyggeside:

Den er ledsaget af eksplosiv vækst i energiforbruget med store klima-, miljø- og sundhedsskader til følge. Politikerne i Danmark og det øvrige EU er enige om det fornuftige i at begrænse energiforbruget så meget som muligt inden for landenes grænser. Men ikke når det gælder energiforbruget til international transport af varer og mennesker.

Det mener, professor på RUC, Bent Sørensen. Han er foruroliget over den konsekvens af globaliseringen, at stadig flere varer cirkulerer mellem f.eks. Europa og Sydøstasien 3-4 gange før de er klar til salg. Når den praksis kan betale sig skyldes det de lave priser på energi til international transport. I dag koster det blot 3.000 kr. at sejle en 20 fods container fra Århus Havn til Shanghai. Derfor ser det ud som om, det er billigere at få fremstillet sine varer i Østen. Men det er kun, fordi der foregår en unfair prissætning af transporten, siger Bent Sørensen.

Det værste er den globale handel med fødevarer. Det kan da næppe være muligt, at animalske fødevarer efter transport over Atlanterhavet og per lastbil, evt. helt til Californien, skulle kunne konkurrere på pris, med nøjagtig samme varer som farmere i Californien også producerer, hvis alle udgifter til transport over Atlanterhavet blev betalt. Og interessant er det, at danske landmænd også er på det japanske marked for animalske fødevarer, og konkurrerer med farmere i USA. Og det er vel efterhånden ikke er ret mange, der ikke vil erkende, at de naturkatastrofer vi nu ser, har direkte relation til vareproduktion og forbrug langt udover hvad miljø og klima kan absorbere. Det er derfor tåbeligt når blå blok og vel også Socialdemokratiet, taler om behov for mere beskæftigelse.

Spørgsmålet er, om ikke vi kunne få bedre velfærd ved mindre arbejde, og jeg mener det virkelig, blot al beskæftigelse baseres på et behov og ikke på penge. Derfor skal beskæftigelsen gå til den offentlige sektor, hvor der er samme antal beskæftigede pr. 1000 indbyggere som i 1987, trods mange flere ældre og de mange flygtninge, der skulle være ved at ruinere os. Men i de private serviceerhverv og finanssektoren, er der en voldsom forøgelse af beskæftigelsen og i særdeleshed af lønudbetalingerne. I disse erhverv tales der ikke om fare for lønstigninger. Jeg synes virkelig det kunne være skønt, hvis den politiske venstrefløj stod sammen. Og her regner jeg efterhånden kun med SF, Alternativet og Enhedslisten. Det er ikke fordi jeg er socialist, men jeg mener de tre partier bedst sikrer det fulde ud bytte af arbejdsindsatsen, med den aftagende stigning i offentlige udgifter sammen med stigende ydelser fra den offentlige sektor.