07-07-2017

30’ernes verdenskrise og fra deflation til svag inflation

Det meget urolige årti 20’erne sluttede i 1929 med en vel nok verdensomspændende økonomisk krise, hvor priserne faldt på alle varer. Forbrugerpristallet viste en deflation på 45 pct. fra 1920 til 1932. I mit første indlæg skrev jeg mest om landbruget, og sådan lidt overfladisk, og det var også det erhverv der ramtes hårdest, og der vil også komme lidt med om landbruget i dette indlæg, men mere detaljeret.

Der er efterhånden ingen nulevende, der kan erindre, hvad deflation betød for den udbetalte løn. Vi er alle blevet vant til, at omregnes timelønninger og varepriser til faste priser, vil det altid være en mindre mængde af varer og tjenester, man kan få for pengene afhængig af basisåret

Nu bruger jeg forbrugerpristallet med basisår 1900, men det skal bestemt ikke forstås sådan, at jeg ønsker alle nutidslønninger og varepriser deflateret med dette forbrugerpristal, for så skulle alle lønninger og varepriser i dag divideres med 69, hvilket er temmelig urealistisk, for ikke ret mange af de varer vi fremstiller og køber i dag, kunne fås i år 1900.

Men det betyder ikke, at et sådant forbrugerpristal er overflødigt. Det kan være godt ved salg af f.eks. sin egen bolig at sætte prisen i relation til pristallets stigning i de år man har boet i boligen, det viser så udgifterne ved at bo i boligen.

Med Danmarks statistik som kilde var timelønningerne f.eks. for faglærte i industri og håndværk jo noget andet, end det vi kender i dag. I 1920. 214 ører, men var i 1932 da deflationen stopper faldet til 141 ører, men i faste priser var de endda i 1931 steget til 250 ører. Der var virkelig omsætning i de små røde en- og to-ører, deflationen sikrede altså, at arbejderne beholdt deres købekraft.

Men for landmændene var det anderledes. Gennemsnitspriserne per kg for animalske varer (beregnet ved at omregne 10 liter mælk til et kg kød) var i 1920 3,35 kr. i 1932 årenes priser 0,80 kr., i faste 1920-priser1,43 kr. et prisfald på 57 pct., men for timelønninger faktisk en stigning på 16 pct.

Men sammen med, at den kraftige deflation 1920 til 1932 ændres til en svag inflation fra 1932 til 1939 lige da krigen brød ud, ændres dette forhold mellem timelønninger og priserne på animalske varer, hvilket skyldtes, at den animalske produktion i disse 7 år var faldet med 17 pct. Det medførte at priserne på animalske varer i faste 1920-priser var steget fra 1,43 kr. til 2,12 kr.48 pct., men timelønningerne i de samme 7 år stiger kun fra 2,50 til 2,53 kr. ikke før efter midten af 50’erne komme der reelt stigning i timelønningerne i faste priser.

Krigsårene og ligeledes de første 10 år efter var økonomisk gode år for landbruget. Krigsårene medførte, at landbruget nu var hindret i import af foderstoffer og ligeledes til dels kunstgødning, af kvælstof fik vi ganske vist lidt norgessalpeter. Men nu har jeg ved mig en bog som jeg endda er blevet foræret af Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik fra 1900 til 1965 landbrugsareal og høstudbytte samt gødningsforbrug. Men det er interessant og se, at trods et fald i gødningsforbruget, i særdeleshed for fosfor, var det et meget beskedent fald, der blev i udbyttet pr ha, men for den animalske produktion fik den manglende import af foderstoffer et større fald end udbyttet pr ha.

Men nu vil jeg lige tage mig af de 10 år fra 1945 til 1955, den animalske produktion blev i millioner kg øget fra 820 mio. kg til 1.477 mio. kg. 80 pct. salgsværdien af den i årenes priser steg fra 2.135 mio. kr. til 5.626 mio. kr., en stigning på 163 pct. i fortsat faste 1920-priser en stigning fra 2.050 mio. kr. til 3.751 mio. kr., en stigning på 83 pct.

Og denne stigning både i mængder og i salgsværdien kom uden en reel stigning i landbrugets gæld. Den var i 1939 på 4,472 mia. kr. i 1955 6,736 mia. kr., en stigning på 2,264 mia. kr. I faste 1939 priser var gælden på de 4,472 mia. kr., i 1955 kun på 3,026 mia. kr., et reelt fald i realgælden på 1,401 mia. sammen med den store stigning i produktionen, både i mængde og salgsværdi.

Denne lave gæld skyldtes selvfølgelig en meget lille stigning i jordpriserne. Jord og bygninger i faste 1920-priseri var i 1930 2.771 kr. pr ha, i 1953, 2.974 kr. pr ha, en stigning på 7 pct. Dette gode forhold mellem jordpriserne og på alt hvad der sælges fra landbruget, stopper efter 1955. Herom i det næste indlæg.