30-06-2017

Hvorfor disse landbrugskriser?

Jeg vil nu skrive lidt om 30’ernes verdenskrise, der vel nok var hårdere ved landbruget end andre erhverv. Man skulle da godt nok tro, at med alles behov for fødevarer, skulle det være det økonomisk mest sikre erhverv, men landbrugets økonomiske vilkår, har aldrig fulgt hverken stigende eller faldende indtjening i andre erhverv.

Nu er jeg 86 år, og altid engageret i politik og samfundsøkonomi, og har ved læsning i aviserne tilbage i 20’erne og meget nationaløkonomi om landbruget opnået kendskab til erhvervets forhold. Endvidere har jeg for år tilbage talt med folk betydeligt ældre end mig selv, og som derfor kendte til landbrugets økonomiske forhold i 20’erne.

Det har fået mig til at se, at selve landbruget som erhverv er mere påvirket af krisen i hele samfundet med ledighed end industri håndværk og byernes forretningsliv. Det skyldes, at landbruget, hvorfra alle erhverv er udgået, kunne præstere en uafbrudt stigende produktion af fødevarer, der ikke imidlertid ikke var afsætning for.

I 1920 var der en animalsk produktion på 514 mio. kg, i 1932, 1.429 mio. kg. Alene for slagtesvin var der en stigning fra 118 til 604 mio. kg. Selv med en sikkert mindre stigning i den animalske produktion i de andre landbrugslande i Europa, var der ikke afsætning for en så stærkt stigende produktion, og det medførte voldsomt faldende priser.

Men trods det havde vi fra 1926 til 1929 en statsminister fra partiet Venstre Madsen Mygdal, i folkemunde kaldt Madsen Stygkarl, der selv var gårdejer, og måske også selvejer, for han fik jo sin løn som statsminister. Om ham hørte jeg for flere årtier siden af nogen betydeligt ældre end mig, at når landmænd ved møder rundt om i landet stillede ham spørgsmålet, hvad han ville gøre for at stoppe disse prisfald, skulle have svaret med, at faldt priserne på slagtesvin 10 pct. skulle de blot øge produktionen tilsvarende, så var pengene jo hjemme.

Jeg fører nu disse udtalelser frem til nutiden. Er det ikke det, Lars Løkke Rasmussen siger nu, at vi skal øge svineproduktionen for at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse?

I 1955 kom Danmark og vel faktisk hele verdensøkonomien ind i en voldsomt stigende økonomisk vækst, men som landmændene ødelagde for sig selv, ved med ejerformen selveje at spekulere i ikke kendte fremtidsvisioner.

I 1955 var afregningsprisen for slagtesvin 3,80 kr. per kg, i 2016, 9,75 kr. Deflateret med forbrugerpristallet er afregningsprisen imidlertid 83 pct. mindre, men trods det siger Lars Løkke Rasmussen, at vi skal øge produktionen af svin for at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse. Er der ikke her en lige linje fra Madsen Mygdal til Lars Løkke Rasmussen?