Kristenforfølgelser finder også sted på dansk grund
Partiet Nye Borgerlige, som jeg har valgt at tilslutte mig, har som et væsentligt programpunkt, at al asylbehandling skal bringes til ophør i Danmark, så vi alene hjælper i nærområderne med mad, rent vand, medicin, telte, tæpper og andre basale fornødenheder. Denne hjælp må gerne blive forøget massivt, ligesom vi også kan tage imod et vist antal kvoteflygtninge.
Der er en række gode grunde til dette opgør med den danske asylpolitik; den væsentligste er, at som det er i øjeblikket, så viser vi solidaritet med ham, som kan betale en menneskesmugler, mens vi lader resten i stikken. Det er hverken humant eller for den sags skyld kristent. Det er ren vilkårlighed forårsaget af vores bevidstløse tilslutning til de såkaldte internationale konventioner. De blev til i en anden tid, og er ikke gearet til at løse nutidens problemer i Europa med indvandring fra først og fremmest mellemøstlige og nordafrikanske lande.
Nu befinder der sig aktuelt et antal asylansøgere i Danmark. De skal naturligvis have en ordentlig og fair behandling. Så viser der sig imidlertid et aldeles uhyrligt problem. Et problem som er dukket op i de seneste år:
Kristne asylansøgere bliver forfulgt på vores asylcentre af muslimske asylansøgere.
Læs
Forfølgelsen kan bestå i f.eks. tilråb, natlige forstyrrelser, trusler og vold.
Først vægrer man sig ved at tro, at det kan være rigtigt. Er der tale om en misforståelse? Har chikanen af kristne nok fundet sted, men kun i ganske få tilfælde? Måske er det blot konflikter, som nu en gang kan opstå mennesker imellem, og hvor den ene tilfældigvis er kristen og den anden tilfældigvis muslim?
For det kan da umuligt tænkes, at den som er på flugt fra forfølgelse, straks han er i sikkerhed i et fredeligt land, giver sig til at forfølge og chikanere andre flygtninge? Nej, den tanke burde ikke kunne tænkes, men nu tegner der sig efterhånden et klart mønster. Det er nøjagtigt de samme historier, som dukker op igen og igen, både i Danmark og i andre lande.
Kristne asylansøgere bliver forfulgt og chikaneret fordi de er kristne, og forfølgerne er muslimer.
I kan selv med passende søgeord google jer frem til mange andre tilfælde - i Danmark såvel som i andre lande, f.eks. Tyskland. Og gang på gang er reaktionen den samme fra politikere, myndighedspersoner og Røde Kors folk: Der er nok højst tale om enkeltstående tilfælde. Problemet søges nedtonet mest muligt.
Læs her om hvordan en asyldirektør med himmelvendte øjne bedyrer, at man skam ikke blander sig i beboernes religion på et asylcenter.
Som om det havde noget som helst med sagen at gøre. Samtidig lader hun forstå, at problemet med forfulgte kristne på asylcentrene er et problem, som hun aldrig, aldrig nogensinde har hørt det mindste om.
Ja, sådan er der en vis klasse af mennesker med en fænomenal evne til aldrig at komme i berøring med viden, som kunne forstyrre deres politisk korrekte samvittighed. I mine øjne er det udtryk for en uhyggelig følelseskulde og kynisme.
I Kristeligt Dagblad 16. november 2016 er der endnu en omtale, som I kan læse her.
Her kan man også læse om, at Venstres integrationsordfører Marcus Knuth vælger at lade som om, at de få tilfælde, som formelt bliver indberettet til myndighederne udgør hele problemet. At nogle kunne undlade at indberette chikanen af frygt for repressalier, det kan naturligvis slet ikke tænkes... I politik kan det muligvis af og til betale sig at spille idiot, men denne gode venstremand går ærligt talt temmelig vidt.
Jeg vil gerne dvæle ved ét af de tilfælde, som bliver nævnt i artiklen, nemlig en muslimsk beboer på et asylcenter på Morsø:
”som i længere tid har ageret politibetjent … i forhold til ’acceptabel religiøs adfærd og udseende’. Det kulminerede … i en konfrontation med … en beboer der får revet sin halskæde af og ødelagt, da denne betragtes som ’et kristent symbol’. ”
Denne beretning kan vi jo så tænke videre over. Hvorfor skulle denne muslim ændre adfærd, når og hvis han opnår asyl i Danmark? Efter alt at dømme vil han yde sit negative bidrag til, at det kvarter hvor han får bopæl, bliver et utrygt og brutalt kvarter. Han vil være til fare for kristne, som er konverteret fra islam, og sandsynligvis også for andre kristne indvandrere tillige med muslimer med et liberalt forhold til deres religion. Og hvorfor skulle han stoppe dér? Kunne han ikke også efterhånden blive til fare for gammeldanske kristne i områder med mange indvandrere? Det er desværre ikke den rene feberfantasi og paranoia fra min side. Læs her om hvordan en præst i Tingbjerg for et par år siden måtte opgive sit embede.
Kan den dag komme, hvor vi i Danmark skal holde kristne gudstjenester under politibeskyttelse? Nu påstår jeg ikke, at vi nødvendigvis kommer dertil. Men min pointe er til gengæld, at det så ikke er det politisk korrekte broderskabs fortjeneste. For de har afvist overhovedet at forholde sig til problemet med muslimers forfølgelse af kristne.
Når det gælder forfølgelse af kristne på vores asylcentre, så gives der én og kun én rimelig konsekvens:
Kristenforfølgere meddeles afslag på deres ansøgning om asyl, og de skal forlade Danmark.
Og står der elendige internationale konventioner i vejen herfor - det gør der givetvis - så skal de selvsamme konventioner flås i stumper og stykker. Ligesom vi naturligvis intet hensyn skal tage til eventuelle protester fra Angela Merkel.
Forekommer det aldrig, at kristne asylansøgere forfølger muslimer? Jeg kender ikke til den slags tilfælde, men læg endelig jeres viden frem, hvis I skulle være bedre orienteret. Og så skal konsekvensen selvsagt være nøjagtigt den samme.